Danmarks Domstolene

Om Danmarks Domstole

Danmarks Domstole værner om demokratiet, retssamfundet og den enkeltes retssikkerhed. Opgaverne er fastlagt i grundloven og i retsplejelovens over 1.000 paragraffer.

Siden grundloven blev indført i 1849, har magten i Danmark været delt i tre. Princippet om magtens tredeling og domstolenes uafhængighed fra de andre statsmagter er med til at sikre demokratiet og borgernes retssikkerhed.

Den dømmende magt

Folketinget er den lovgivende magt. Det vedtager love og fastsætter strafferammer for overtrædelse af lovene. Regeringen har den udøvende magt og sørger sammen med den offentlige forvaltning for, at lovene bliver håndhævet. Domstolene har den dømmende magt og bestemmer, hvordan lovene skal fortolkes i de konkrete sager.

Det danske retssystem

Byretterne, landsretterne og Højesteret udgør de grundlæggende tre niveauer i det danske retssystem, men Danmarks Domstole består også af en række andre institutioner med hver sin særlige funktion.

 

 

domstol_org

 

 

Det danske retssystem er baseret på det såkaldte to-instansprincip, der sikrer, at parterne kan appellere rettens afgørelser til en højere instans. Den højere instans kan enten nå frem til samme resultat (stadfæste) eller ændre dommen.

De fleste sager begynder i byretterne med en mulighed for appel til landsretterne. Hvis en sag er begyndt i byretten, kan den i særlige tilfælde indbringes for den tredje og højeste instans, Højesteret.

Byretterne

Der er 24 byretter i Danmark. Alle retssager begynder som udgangspunkt i en af byretterne. I særlige tilfælde kan byretten henvise en civil sag til landsretten, hvis sagen er af principiel karakter.

Retssager kan overordnet opdeles i civile sager og straffesager. Straffesager er sager, som er blevet efterforsket af politiet, og hvor retten skal tage stilling til, om en person er skyldig og skal straffes for en lovovertrædelse. Civile sager er sager, hvor en part ønsker rettens hjælp til at gennemføre et krav overfor en anden part eller myndighed, for eksempel en kommune.

Foged- og skifteretterne er afdelinger under byretterne.

Fogedretten hjælper med at gennemtvinge krav. Det kan for eksempel være krav om betaling efter en dom eller et gældsbrev. Det er også fogedretten, der afholder tvangsauktioner over fast ejendom.

Skifteretten behandler dødsboer, hvor den afdødes formue skal overgå til arvinger eller kreditorer. Skifteretten behandler også såkaldte insolvensskiftesager, eksempelvis konkursboer og ansøgninger om gældssanering.

Landsretterne

Landsretterne er appelinstanser for byretterne. I de fleste tilfælde kan byrettens dom ankes til en af de to landsretter: Vestre Landsret i Viborg, der behandler sager fra Jylland, eller Østre Landsret i København, som behandler sager fra resten af landet.

Højesteret

Øverste instans i det danske retssystem er Højesteret. Den ligger i København og er en appeldomstol, der behandler domme fra landsretterne og principielle sager fra Sø- og Handelsretten. Hvis en sag begynder ved landsretten eller Sø- og Handelsretten, kan en af parterne appellere den til Højesteret. Men hvis en sag er begyndt ved byretten og derefter behandlet ved landsretten, skal man søge Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at indbringe sagen for en tredje instans, altså Højesteret.

Som landets øverste domstol skal Højesteret gennem sine afgørelser primært fastlægge retstilstanden og retningslinjerne for, hvordan dommerne i byretterne og landsretterne skal behandle lignende sager fremover. Højesteret har ansvar for retsudviklingen ved at skabe klarhed om, hvordan loven skal fortolkes af landets domstole. Derfor behandler Højesteret oftest principielle sager. Højesteret tager aldrig stilling til skyldsspørgsmålet i straffesager, men kun til strafudmålingen.

Sø- og Handelsretten

Sø- og Handelsretten er en specialdomstol, der kun behandler udvalgte sagstyper. Den er delt op i to afdelinger: retsafdelingen og skifteafdelingen.

Retsafdelingen tager sig eksempelvis af internationale erhvervssager, konkurrencesager og sager om patenter, design og varemærker. Skifteafdelingen behandler alle storkøbenhavnske sager om konkurs, gældssanering, rekonstruktion og tvangsopløsning af aktie- og anpartsselskaber. I resten af landet bliver den slags sager behandlet ved byretterne.

Sø- og Handelsrettens domme kan ankes til Højesteret, men hvis Højesteret ikke mener, at sagen er principiel, kan anken afvises, og sagen kan i stedet ankes til Østre Landsret.

Tinglysningsretten

Tinglysningsretten ligger i Hobro, men i praksis er al tinglysning foregået digitalt siden 2009. Ved tinglysning registreres rettigheder til fast ejendom og andre værdier. Det kan være rettigheder til en ejerbolig eller pant, for eksempel i en bil eller i en virksomheds værdier. Omkring 75 % af alle tinglysningssager behandles automatisk på under fem sekunder, mens de resterende, typisk mere komplicerede sager, anmeldelser behandles manuelt i Tinglysningsretten.

Retten på Færøerne

Retten på Færøerne ligger i Tórshavn, og retskredsen består af alle de færøske øer. Retten på Færøerne behandler den samme type sager som byretterne i Danmark. Afgørelser truffet af Retten på Færøerne kan appelleres til Østre Landsret.

Grønlands Domstole

Grønlands Domstole består af fire kredsretter, Retten i Grønland samt Grønlands Landsret.

Afhængig af sagstyper behandler enten en af de fire kredsretter eller Retten i Grønland sager i 1. instans, mens Grønlands Landsret behandler sager i 2. instans. Afgørelser truffet af Grønlands Landsret kan med Procesbevillingsnævnets tilladelse indbringes for Højesteret.

Procesbevillingsnævnet

Procesbevillingsnævnet behandler ansøgninger om tilladelse til at indbringe sager for Højesteret, en såkaldt tredjeinstansbevilling. Nævnet behandler også ansøgninger om tilladelse til at appellere de sager, der normalt kun kan behandles i én instans, og klager over afslag på fri proces.

Den Særlige Klageret

Den Særlige Klageret behandler anmodninger om at få genoptaget straffesager. Klageretten behandler også afskedigelsessager og disciplinærsager om dommere og andre jurister, der er ansat ved retterne. Retten behandler desuden sager, hvor en forsvarer er blevet udelukket fra en straffesag.

Bibeskæftigelsesnævnet

Dommere skal søge Bibeskæftigelsesnævnet om tilladelse, hvis de ønsker at påtage sig et bijob med fast indtægt, eksempelvis som formand for et råd eller udvalg. Nævnet registrerer, hvor meget dommerne tjener og har sanktionsmuligheder overfor dommere, der ikke overholder reglerne for bibeskæftigelse. Nævnet udgiver hvert år en oversigt, så informationerne er tilgængelige for offentligheden. Højesteret varetager sekretariatsopgaver for Bibeskæftigelsesnævnet.

Dommerudnævnelsesrådet

Dommerudnævnelsesrådet er et uafhængigt råd, som behandler ansøgninger til ledige dommerstillinger. Den eneste undtagelse er præsidenten for Højesteret, som bliver udpeget af rettens egne dommere. Rådet laver en indstilling til justitsministeren og kan kun indstille én ansøger til hver dommerstilling. Hidtil har justitsministeren altid fulgt Dommerudnævnelsesrådets indstilling. Domstolsstyrelsen varetager sekretariatsopgaver for Dommerudnævnelsesrådet.

Domstolsstyrelsen

Domstolsstyrelsen er en selvstændig institution med ansvar for at administrere og udvikle Danmarks Domstole. Domstolsstyrelsens bestyrelse består af repræsentanter for domstolenes personale, brugerne, universiteterne og Beskæftigelsesrådet. Bestyrelsen har ansat en direktør til den daglige ledelse og har blandt andet ansvar for domstolenes budget og fordeling af ressourcer mellem retterne. Formelt og bevillingsmæssigt hører Domstolsstyrelsen under Justitsministeriet, men ministeren kan ikke ændre styrelsens afgørelser.

Mere viden

Bibliotek

Få overblik: artikler, blogindlæg, retslex, juridisk ordbog samt links til relevante sites

Video og film

Her kan du se forskellige videoer om retsstaten og retssystemet samt links til film, som kan være interessante at bruge i undervisningen

Quiz

Test din viden om strafferet, skifteret og frihedsrettigheder

Nyttige links

Her finder du nyttige links til aktørerne i retssystemet og myndigheder på retsområdet