EU
Udover at vi i Danmark skal følge dansk lovgivning, så har vi også forpligtet os til at følge EU’s lovgivning.
Medlem af EU
For at være medlem af EU, skal et land leve op til en række krav, der kendes som Københavnskriterierne, fordi de blev vedtaget af EU’s stats- og regeringschefer på et topmøde i København i 1993:
- Politiske krav – f.eks. krav om stabile institutioner, der sikrer demokratiet, at overholde retsstatsprincipper, at overholde menneskerettigheder og beskytte mindretal
- Økonomiske krav, dvs. have en velfungerende markedsøkonomi
- Overtage de regler og forpligtelser, der gælder i EU, også f.eks. at acceptere
målet om en politisk, økonomisk og monetær union.
Når et land har bundet sig til et internationalt samarbejde, giver det en begrænsning i flertallets mulighed for at vedtage love – både i store og små spørgsmål.
Et eksempel på dette er det lovkompleks, som EU-Parlamentet har vedtaget for at forbyde forskelsbehandling og sikre, at mennesker behandles lige på arbejdspladsen.
Et andet vigtigt resultat har været at beskytte privatlivets fred og sikre, at behandlingen af personoplysninger gennemføres under fuld overholdelse af den EU-lovgivning, der blev vedtaget for at beskytte denne grundlæggende rettighed.
EU-Traktaten
/ Lissabon-traktaten
EU-traktaten kan sammenlignes med Grundloven i den forstand, at alt hvad EU-systemet foretager sig, skal være i overensstemmelse med traktatens bestemmelser. Den nugældende version er vedtaget i 2007 og kaldes “Lissabon-traktaten”.
Forordninger og direktiver
I Lissabontraktaten fastsættes:
- EU’s beføjelser
- EU-landenes beføjelser
- fælles beføjelser
EU’s mål og værdier er fastlagt i Lissabontraktaten og EU’s charter om grundlæggende rettigheder. Traktaten sætter på den måde ramme for samarbejdet og er en slags grundlov for EU.
EU’s love kaldes forordninger og direktiver. De er på linje med danske love, bekendtgørelser mm. De ligner hinanden i den måde, de er skrevet på, men der er den væsentlige forskel, at en forordning har “umiddelbar virkning”, mens et direktiv skal “implementeres” af de nationale parlamenter.
Danmarks indflydelse på EU
Danmarks interesser i EU varetages af regeringen særligt gennem Ministerrådet og af Folketinget i Folketingets Europaudvalg, hvor partiernes EU-ordfører har afgørende indflydelse på Danmarks forhandlinger i Bruxelles, da det er i dette udvalg, at de enkelte ministre får deres forhandlingsmandat godkendt.
Herudover har Danmark indflydelse gennem:
Det Europæiske Råd (DER) består af stats- og regeringslederne i EU. Her deltager den danske statsminister. I DER fastlægges de overordnede politiske målsætninger og retningslinjer for samarbejdet i og udviklingen af EU.
EU-Kommissionen består af en række direktorater, der fungerer på samme måde som danske ministerier. Kommissionen foreslår ny lovgivning. Det er EU’s administration, som har ansvar for budget og fonde og for at få fastsat tekniske regler, så den lovgivning som er vedtaget i Kommissionen og Europa-Parlamentet kan føres ud i livet. Hvert land udpeger en EU-kommissær.
Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet vedtager lovgivning i EU sammen med Rådet. Der er direkte valg til Europaparlamentet, hvor 14 ud af 705 medlemmer er valgt i Danmark.
Rådet vedtager lovgivningen i EU sammen med Europaparlamentet. EU landenes ministre mødes i rådet, ligesom der under ministerniveau er mere end 150 arbejdsgrupper og komiteer, hvor danske embedsmænd på vegne af regeringen varetager danske interesser.