Tema 1

Med lov skal
land bygges

Demokrati

Danmark tog de første skridt på vejen til at gøre landet demokratisk da vi i 1849 fik den første Grundlov. Men Danmark i slutningen af 1800-tallet var ikke et demokrati, som vi forstår det i dag. Det var nemlig kun de rige, ældre mænd der kunne stemme, og de udgjorde kun 15% af befolkningen. Først i 1915 blev det muligt for kvinder, fattige og flere andre at stemme, og først i 1953 fik Danmark det valgsystem, som gælder i dag.

Demokrati betyder folkestyre, og folkestyre betyder, at magten ligger hos flertallet.

Det danske demokrati er karakteriseret ved, at det er et repræsentativt styre med grundlovssikrede, individuelle rettigheder, dvs. personlig frihed samt politiske friheder som ytrings-, forenings- og forsamlingsfrihed, lige- og almindelig valgret, hemmelig stemmeafgivning, forholdstalsvalg, etkammersystem og parlamentarisme.

Repræsentativt styre

Et repræsentativt demokrati betyder, at det er befolkningen, der vælger politikere til at repræsentere sig i Folketinget. Samtidig kan befolkningen også tage magten fra politikerne ved ikke at genvælge dem.

Grundloven

Danmark har haft demokrati siden den første Grundlov blev vedtaget i 1849. Vedtagelsen af Grundloven blev slutningen på Enevælden, hvor kongens magt blev indskrænket, og borgerne fik stemmeret. Grundloven er som Danmarks forfatning et vigtigt symbol for demokratiet og dets udvikling. Alle andre love skal overholde Grundloven. Derfor er Grundloven også mere vanskelig at ændre end andre love i Danmark.

Hvornår kom Grundloven til Danmark

Parlamentarisme

Grundlovens § 15 om parlamentarisme er en meget central paragraf i den danske Grundlov.
Parlamentarisme betyder i Danmark, at regeringen ikke kan udnævnes, hvis Folketinget er imod regeringen.
Regeringen kan godt sidde uden selv at have et flertal i Folketinget, men hvis den får et flertal imod sig, må den gå af. Det gælder også for de enkelte fagministre. Ministeren skal gå af, hvis Folketinget udtrykker mistillid.

Rettigheder og pligter

Et andet centralt princip i Grundloven er de rettigheder, som borgerne har.

Som borger har du en række rettigheder, som er sikret i Grundloven. Det gælder f.eks. rettigheder som:

personlig frihed – ret til at tro og mene, hvad man vil
ytringsfrihed – ret til at sige, hvad man vil
forsamlingsfrihed ‒ ret til at forsamles og demonstrere for sine synspunkter
foreningsfrihed ‒ ret til at oprette og være medlem af foreninger

Som borger har du en række pligter, som er beskrevet i Grundloven bl.a.:

undervisningspligt for alle børn ‒ enten i folkeskole, privatskole eller i hjemmet
værnepligt for alle sunde og raske mænd

EU

Udover at vi i Danmark skal følge dansk lovgivning, så har vi også forpligtet os til at følge EU’s lovgivning.

Medlem af EU

For at være medlem af EU, skal et land leve op til en række krav, der kendes som Københavnskriterierne, fordi de blev vedtaget af EU’s stats- og regeringschefer på et topmøde i København i 1993:

Politiske krav – f.eks. krav om stabile institutioner, der sikrer demokratiet, at overholde retsstatsprincipper, at overholde menneskerettigheder og beskytte mindretal
Økonomiske krav, dvs. have en velfungerende markedsøkonomi
Overtage de regler og forpligtelser, der gælder i EU, også f.eks. at acceptere
målet om en politisk, økonomisk og monetær union.

Når et land har bundet sig til et internationalt samarbejde, giver det en begrænsning i flertallets mulighed for at vedtage love – både i store og små spørgsmål.

Et eksempel på dette er det lovkompleks, som EU-Parlamentet har vedtaget for at forbyde forskelsbehandling og sikre, at mennesker behandles lige på arbejdspladsen.

Et andet vigtigt resultat har været at beskytte privatlivets fred og sikre, at behandlingen af personoplysninger gennemføres under fuld overholdelse af den EU-lovgivning, der blev vedtaget for at beskytte denne grundlæggende rettighed.

EU-Traktaten
/ Lissabon-traktaten

EU-traktaten kan sammenlignes med Grundloven i den forstand, at alt hvad EU-systemet foretager sig, skal være i overensstemmelse med traktatens bestemmelser. Den nugældende version er vedtaget i 2007 og kaldes “Lissabon-traktaten”.

Forordninger og direktiver

I Lissabontraktaten fastsættes:

EU’s beføjelser
EU-landenes beføjelser
fælles beføjelser

EU’s mål og værdier er fastlagt i Lissabontraktaten og EU’s charter om grundlæggende rettigheder. Traktaten sætter på den måde ramme for samarbejdet og er en slags grundlov for EU.

EU’s love kaldes forordninger og direktiver. De er på linje med danske love, bekendtgørelser mm. De ligner hinanden i den måde, de er skrevet på, men der er den væsentlige forskel, at en forordning har “umiddelbar virkning”, mens et direktiv skal “implementeres” af de nationale parlamenter.

Danmarks indflydelse på EU

Danmarks interesser i EU varetages af regeringen særligt gennem Ministerrådet og af Folketinget i Folketingets Europaudvalg, hvor partiernes EU-ordfører har afgørende indflydelse på Danmarks forhandlinger i Bruxelles, da det er i dette udvalg, at de enkelte ministre får deres forhandlingsmandat godkendt.

Herudover har Danmark indflydelse gennem:

Det Europæiske Råd (DER) består af stats- og regeringslederne i EU. Her deltager den danske statsminister. I DER fastlægges de overordnede politiske målsætninger og retningslinjer for samarbejdet i og udviklingen af EU.

EU-Kommissionen består af en række direktorater, der fungerer på samme måde som danske ministerier. Kommissionen foreslår ny lovgivning. Det er EU’s administration, som har ansvar for budget og fonde og for at få fastsat tekniske regler, så den lovgivning som er vedtaget i Kommissionen og Europa-Parlamentet kan føres ud i livet. Hvert land udpeger en EU-kommissær.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet vedtager lovgivning i EU sammen med Rådet. Der er direkte valg til Europaparlamentet, hvor 14 ud af 705 medlemmer er valgt i Danmark.

Rådet vedtager lovgivningen i EU sammen med Europaparlamentet. EU landenes ministre mødes i rådet, ligesom der under ministerniveau er mere end 150 arbejdsgrupper og komiteer, hvor danske embedsmænd på vegne af regeringen varetager danske interesser.