Magtens tredeling
I Grundlovens § 3 er det bestemt, at magten i Danmark skal deles i tre for at undgå magtmisbrug:
Den lovgivende magt, som er Folketinget og regeringen i forening. Den lovgivende magt vedtager landets love.
Den udøvende magt, som er regeringen. Regeringen sørger for, at lovene bliver ført ud i livet. Politiet håndhæver lovene på vegne af regeringen.
Den dømmende magt, som er domstolene. Domstolene kan afgøre retstvister og pålægge straf.
Netop denne tredeling betyder, at magthaverne er gensidigt afhængige af hinanden i deres udøvelse af magten. Regeringen kan f.eks. ikke egenhændigt beslutte, at ministre ikke skal betale skat.
Ud over magtens tredeling har vi i Danmark, for at sikre at magthavere ikke udnytter deres magt, stadfæstet nogle centrale principper i Grundloven. Dem kommer vi tilbage til længere nede på siden.
Lovgivende magt
Folketinget har den lovgivende magt. Det er her lovene vedtages. Det er også Folketinget, der beslutter, om man skal kunne straffes for at overtræde en lov.
Udøvende magt
Regeringen har den udøvende magt. Regeringen og de forskellige ministre administrerer de love, der findes, og udarbejder eventuelle forslag til nye love. Magten udøves blandt andet af politiet. Politiet sørger for, at lovene overholdes -eksempelvis ved hjælp af bøder eller anholdelser.
Dømmende magt
Domstolene har den dømmende magt. Domstolene afgør, om landets love er overtrådt, eller hvem der har ret, hvis to personer eller parter er uenige om noget.
Domstolene er uafhængige af politiet og politiske ønsker, meninger og holdninger. Domstolene forholder sig udelukkende til lovene, når de sidder med en sag.