Tema 2

Magtens tredeling
og retssikkerhed

Magtens tredeling

I Grundlovens § 3 er det bestemt, at magten i Danmark skal deles i tre for at undgå magtmisbrug:

Den lovgivende magt, som er Folketinget og regeringen i forening. Den lovgivende magt vedtager landets love.

Den udøvende magt, som er regeringen. Regeringen sørger for, at lovene bliver ført ud i livet. Politiet håndhæver lovene på vegne af regeringen.

Den dømmende magt, som er domstolene. Domstolene kan afgøre retstvister og pålægge straf.

Netop denne tredeling betyder, at magthaverne er gensidigt afhængige af hinanden i deres udøvelse af magten. Regeringen kan f.eks. ikke egenhændigt beslutte, at ministre ikke skal betale skat.

Ud over magtens tredeling har vi i Danmark, for at sikre at magthavere ikke udnytter deres magt, stadfæstet nogle centrale principper i Grundloven. Dem kommer vi tilbage til længere nede på siden.

Lovgivende magt

Folketinget har den lovgivende magt. Det er her lovene vedtages. Det er også Folketinget, der beslutter, om man skal kunne straffes for at overtræde en lov.

Udøvende magt

Regeringen har den udøvende magt. Regeringen og de forskellige ministre administrerer de love, der findes, og udarbejder eventuelle forslag til nye love. Magten udøves blandt andet af politiet. Politiet sørger for, at lovene overholdes -eksempelvis ved hjælp af bøder eller anholdelser.

Dømmende magt

Domstolene har den dømmende magt. Domstolene afgør, om landets love er overtrådt, eller hvem der har ret, hvis to personer eller parter er uenige om noget.

Domstolene er uafhængige af politiet og politiske ønsker, meninger og holdninger. Domstolene forholder sig udelukkende til lovene, når de sidder med en sag.

Hvorfor er magten delt i tre?

Et eksempel på magtens tredeling

Retssikkerhed

I Danmark har vi et princip om retssikkerhed. Retssikkerhed dækker over de garantier, der skaber en retsstat.
Vi har alle lige muligheder for at se og læse Danmarks love og regler, og vi er sikret lighed for loven. Det betyder, at vi bliver behandlet ens, og at de samme forbrydelser skal straffes ens, uanset hvem man er. Man kan f.eks. læse Danmarks love på retsinformation.dk.

Kan domstolene hjælpe mig?

Uskyldighedsformodningen

Et andet centralt princip i den danske retssikkerhed er, at enhver, som er mistænkt for en forbrydelse, er uskyldig, indtil det modsatte er bevist ved en domstol. Dette kaldes uskyldighedsformodningen. Det betyder, at samfundet ikke kan straffe en mistænkt gerningsmand, hvis det ikke kan bevises, at netop han har gjort noget strafbart.

Centrale rettigheder

Som borger i en retsstat er man sikret retten til en retfærdig rettergang, beskyttelse mod overgreb, retten til at eje privat ejendom, og at indgreb i ens rettigheder har lovligt formål og proportionalitet. For eksempel må politiet ikke bare gå ind ad døren i dit hjem uden at have fået lov, eller aflytte din telefon uden at have et lovligt formål.

Retten til en retfærdig rettergang

Retten til retfærdig rettergang er en grundlæggende rettighed i alle retsstater og en klassisk menneskerettighed.
Rettigheden indebærer blandt andet, at alle er lige for loven og for domstolene, både som parter i civile retssager og som mistænkte, sigtede eller tiltalte i straffesager.
Den indebærer også, at de retssager, man kan blive part i, skal afgøres inden for en rimelig tid ved en offentlig rettergang for en uafhængig og upartisk domstol, der er oprettet ved lov.

Beskyttelse mod overgreb

I en retsstat er borgerne beskyttet mod overgreb fra staten bl.a. via magtens tredeling. Som borger har du som udgangspunkt ret til at få din sag prøvet ved en domstol, hvis du mener, at staten har begået overgreb imod dig.

Retten til at eje privat ejendom

I Danmark har vi privat ejendomsret jf. Grundlovens § 73. Det betyder, at man har retten til de ting, man har købt og ejer. Den eneste måde hvorpå staten kan tilsidesætte denne ret er, hvis der i Folketinget vedtages en lov om ekspropriation. Ekspropriation betyder statslig tvangsovertagelse.

Retten til at indgreb i ens rettigheder har et lovligt formål og proportionalitet

Hvis staten griber ind i dine rettigheder, skal den sikre sig, at indgrebet er lovligt og at indgrebet står i rimeligt forhold til det, som staten ønsker at opnå.
Det betyder for eksempel at hvis politiet vil ind i dit hjem uden din tilladelse, skal en dommer først vurdere om politiets formål er vigtigt nok til at tilsidesætte dine rettigheder.

Retsbeskyttelse

Retsbeskyttelse er relateret til retssikkerhed og indebærer, at staten har en forpligtelse til at beskytte borgerne mod andre borgeres overgreb. Denne beskyttelse består typisk i at forhindre, retsforfølge og straffe kriminalitet.

Fængsling og varetægtsfængsling

Overholder man ikke landets love, kan samfundet straffe en med fængsel. Det er det mest indgribende, samfundet kan foretage over for en borger, og derfor er det vigtigt, at dommeren hver gang kritisk vurderer, om det er i orden at varetægtsfængsle. Dommere skal afveje hensynet til eventuelle ofre og en effektiv bekæmpelse af kriminalitet over for hensynet til den, der jo på dette tidlige stadie ikke er fundet skyldig i noget strafbart.

Den grundlæggende betingelse er nu, at der er begrundet mistanke om, at borgeren, den sigtede, har begået en bestemt kriminel handling af en vis alvor. Man kan kun varetægtsfængsle, hvor strafferammen for forbrydelsen er på mindst halvandet års fængsel.

Der skal være en konkret grund til at antage, at den sigtede enten:

vil flygte eller gå under jorden,
vil begå ny kriminalitet eller
vil modarbejde efterforskningen, f.eks. ved at fjerne beviser, påvirke vidner eller etablere et falsk alibi.

En lydfortælling om grundlovsforhør

Åbenhed hos domstolene

I Danmark er alle retsmøder som udgangspunkt offentlige. Det vil sige, at borgere og repræsentanter fra pressen har adgang til alle retsmøder.

I nogle tilfælde kan det dog være nødvendigt, at offentligheden ikke har adgang til at overvære, hvad der foregår i en del af eller i hele retsmødet. Under dele af et grundlovsforhør vil der ofte være lukkede døre, typisk for ikke at skade efterforskningen. Der er sjældent lukkede døre under selve hovedforhandlingen.

Dørene kan dog lukkes, f.eks. i sager hvor den forurettede skal afgive forklaring i en sag om voldtægt.

Her tager retten hensyn til, at de oplysninger, der kommer frem under retsmødet, kan være stærkt krænkende for offeret at skulle dele med offentligheden.

I andre sager kan dørene helt undtagelsesvis lukkes, hvis der for eksempel er tale om sager vedrørende statens sikkerhed. I straffesager kan dommeren også lukke dørene, hvis den sigtede/tiltalte er under 18 år.