Tema 3
Retsinstanserne og
Retsinstanserne
Retssystemet i Danmark er bygget op af byretter, landsretter og Højesteret samt Sø- og Handelsretten og Tinglysningsretten.
Retssystemets
opbygning
Retssystemets
opbygning
Byretten
Alle sager begynder i byretten. Særlige sagstyper behandles dog ved Sø- og Handelsretten, det kan f.eks. være internationale erhvervssager, visse transportsager, sager om varemærker, patenter mv., visse markedsføringssager og sager om lov om forretningshemmeligheder.
Har man haft sin sag i byretten og er uenig i dommen, kan man vælge at anke den til landsretten. Byretterne kan også i enkelte tilfælde henvise en civil sag til behandling ved landsretten. Civile sager af principiel betydning kan også behandles i byretten, men der vil være tre dommere tilstede i stedet for kun en dommer, som normalt.
Byretterne behandler:
- Straffesager
- Civile sager
- Fogedforretninger
- Skiftesager
- Notarialforretninger
Byretterne ledes af en byretspræsident
Straffesager
Straffesager behandles også i byretten. I en straffesag tiltales en person for en forbrydelse. Domstolen skal tage stilling til, om vedkommende har begået forbrydelsen – og i så fald fastsætte straffen efter paragrafferne i straffeloven. Det kan være alt fra butikstyveri til de mest alvorlige sager om drab. I straffesager har politiet efterforsket og undersøgt sagen og vurderet, at der er begået noget ulovligt. Borgeren bliver så tiltalt af anklagemyndigheden og skal møde op i retten og få vurderet sin sag.
Eksempel på en straffesag
Civile sager
Civile sager behandles i byretten og er sager, hvor borgere er blevet uenige om, hvem der har ret.
Parterne i civile sager kan både være en eller flere borgere, samt selskaber/juridiske personer og myndigheder.
Den civile part sagsøger en anden part og vil have vedkommende dømt til f.eks. at betale et beløb, anerkende en rettighed, foretage en handling eller stoppe den. Det kan være sager mellem en kunde og en håndværker om pris eller udført arbejde, mellem to naboer om hvor hækken skal stå eller mellem en kunde og et mobilselskab om en regnings størrelse.
Fogedretten
(specialafdeling i byretten)
Fogedretten er en afdeling i byretten. Hvis du skylder penge og ikke betaler din gæld, kan den, der har penge til gode, sende sagen i fogedretten. Det er dog nødvendigt, at det forinden er slået fast, at gælden skal betales, for eksempel i en dom eller i et pantebrev.
Hvis fogedretten er enig i kravet, kan fogeden hjælpe med at inddrive penge eller værdier, hos dem som skylder pengene.
Et eksempel på en civilsag som ender i fogedretten
Skifteretten
(specialafdeling i byretten)
Skiftesager bliver behandlet i skifteretten, som er specialafdeling i byretten. Skifteretten behandler sager om dødsboer og ægtefælleskifter. Desuden behandler skifteretten insolvenssager, herunder sager om konkurser, gældsanering mv.
Familieretten
(specialafdeling i byretten)
Hver byret har også en afdeling for familieretssager. Her behandler man primært sager om skilsmisse mellem forældre og forældremyndighed.
Familieretten
Notarialforretninger
Alle byretter behandler notarialforretninger. Notarialforretninger udføres af en notar, hvis opgave er at validere og bekræfte testamenter og andre dokumenter.
Østre Landsret
I Danmark har vi to landsretter: Vestre Landsret og Østre Landsret.
Østre Landsret – ligger i København og behandler typisk sager, der tidligere er behandlet i en byret øst for Lillebælt (Fyn, Sjælland, øerne og Bornholm) samt Færøerne.
En part har i Danmark som udgangspunkt ret til at få sin sag prøvet ved to forskellige retsinstanser. Når en sag er afgjort i byretten, kan den derfor normalt ankes til landsretten af en af sagens parter. Sagen kaldes herefter en ankesag.
I straffesager kan man anke både skyldsspørgsmålet og/eller strafudmålingen.
Vestre Landsret
I Danmark har vi to landsretter: Vestre Landsret og Østre Landsret.
Vestre Landsret – ligger i Viborg og behandler typisk sager, der tidligere er behandlet ved en byret i Jylland.
En part har i Danmark som udgangspunkt ret til at få sin sag prøvet ved to forskellige retsinstanser. Når en sag er afgjort i byretten, kan den derfor normalt ankes til landsretten af en af sagens parter. Sagen kaldes herefter en ankesag.
I straffesager kan man anke både skyldsspørgsmålet og/eller strafudmålingen.
Tinglysningsretten
Tinglysningsretten ligger i Hobro, men i praksis er al tinglysning foregået digitalt siden 2009. Ved tinglysning registreres rettigheder til fast ejendom og andre værdier. Det kan være rettigheder til en ejerbolig eller pant, for eksempel i en bil eller i en virksomheds værdier. Omkring 75 % af alle tinglysningssager behandles automatisk på under fem sekunder, mens resten, typisk mere komplicerede sager, behandles manuelt i Tinglysningsretten.
Sø- og Handelsretten
Sø- og Handelsretten er en særlig ret med to afdelinger, retsafdelingen og skifteafdelingen. Skifteafdelingen tager sig af de storkøbenhavnske retters insolvenssager, altså konkurs, gældssanering og lignende, mens retsafdelingen tager sig af internationale eller særlige erhvervssager – det kan f.eks. være sager om retten til et varemærke eller et patent.
Højesteret
Danmark har én Højesteret. Den ligger i København. Højesteret er den øverste domstol i Danmark. Højesterets vigtigste opgave er at lægge en linje for, hvordan dommerne i både landsretten og byretten skal dømme.
Her afgøres principelle sager, der har betydning for, hvordan lignende sager skal afgøres, eller sager der har særlig samfundsmæssig interesse.
Eksempel på en højesteretssag
Retten på Færøerne
Retten på Færøerne behandler de samme sager, som en byret behandler i Danmark. Ønskes en dom anket fra Retten på Færøerne rejser Østre Landsret til Færøerne for at behandle ankesagen.
Grønlands Domstole
Grønlands Domstole består af fire kredsretter, der dækker samme områder som de fire grønlandske kommuner, Retten i Grønland og Grønlands Landsret.
Kredsretterne og Retten i Grønland er første instans, dvs. at det er her, de fleste sager begynder. Når der er afsagt dom i en sag i første instans, har sagens parter mulighed for at appellere sagen til anden instans, som er Grønlands Landsret.
Procesbevillingsnævnet
I Danmark har alle som udgangspunkt ret til at få deres sag behandlet hos to instanser. Hvis man er utilfreds med den dom, man har fået i byretten, kan man derfor anke sagen til en landsret.
Hvis man derefter stadig er utilfreds med dommen, og ønsker at få prøvet sin sag en gang til, har man mulighed for at søge Procesbevillingsnævnet om at få sin sag for Højesteret. I visse tilfælde kan Procesbevillingsnævnet give tilladelse til det. Man kan altså ikke selv beslutte om en sag skal for Højesteret.
Den særlige klageret
Den Særlige Klageret behandler anmodninger om at få genoptaget straffesager. Klageretten behandler også afskedigelsessager og disciplinærsager om dommere og andre jurister, der er ansat ved retterne. Retten behandler desuden sager, hvor en forsvarer er blevet udelukket fra en straffesag.
Dommerudnævnelsesrådet
Dommerudnævnelsesrådet er et uafhængigt råd, som behandler ansøgninger til ledige dommerstillinger. Den eneste undtagelse er præsidenten for Højesteret, som bliver udpeget af rettens egne dommere. Rådet laver en indstilling til justitsministeren og kan kun indstille én ansøger til hver dommerstilling.
Bibeskæftigelsesnævnet
Dommere skal søge Bibeskæftigelsesnævnet om tilladelse, hvis de ønsker at påtage sig et bijob med fast indtægt, eksempelvis som formand for et råd eller udvalg. Nævnet registrerer, hvor meget dommerne tjener, og har sanktionsmuligheder overfor dommere, der ikke overholder reglerne for bibeskæftigelse. Nævnet udgiver hvert år en oversigt, så informationerne er tilgængelige for offentligheden.
Ungdomskriminalitetsnævnet
Ungdomskriminalitetsnævnet er et uafhængigt nævn, som medvirker til at forebygge ungdomskriminalitet ved at fastlægge målrettede, individuelle forebyggende indsatser for kriminalitetstruede børn og unge i alderen 10-17 år. Indsatserne bliver fastlagt og gennemført ud fra en vurdering af, hvad der er bedst for barnet eller den unge. Det sker i dialog med både barnet eller den unge og familien.