Aktører i
retsforløbene
Der er tale om mange forskellige aktører i et retsforløb. I følgende afsnit vil aktørerne i henholdsvis en straffesag og en civil sag blive gennemgået.
Tema 4
Aktører i
Straffesag
Alt afhængig af sagen vil der i en straffesag være forskellige aktører med i forløbet. Du kan lære mere om dem på næste side.
Aktører i
en straffesag
Aktører i
en straffesag
Dommer
Dommeren leder retssagen. Det er dommeren, der skal vurdere beviserne i sagen og afgøre, om den tiltalte er skyldig i en forbrydelse. Hvis den tiltalte findes skyldig, er det også dommeren, der skal fastsætte straffen. Hvis der deltager domsmænd eller nævninger i sagen, er de med til at afgøre både skyldsspørgsmålet og strafudmålingen. Domsmænd har hver en stemme, og dommeren har en stemme. Straffen fastsættes ud fra retspraksis, de konkrete omstændigheder og inden for den strafferamme, der gælder for det, den tiltalte er fundet skyldig i.
Dommerens rolle
Anklager
Anklageren repræsenterer staten via anklagemyndigheden. Når politiets efterforskning i en straffesag er slut, er det anklagemyndigheden, der vurderer, om der kan og skal rejses tiltale i sagen.
Det er anklagemyndigheden, der skal bevise, at den tiltalte er skyldig ved at afhøre vidner og fremlægge beviser. Beviser kan for eksempel være fingeraftryk, lægeerklæringer, fotos, videoer, teleoplysninger og DNA.
Under straffesagen skal anklageren være objektiv. Det betyder, at anklageren – ud over at skulle nævne oplysninger, der taler for, at den tiltalte er skyldig – også skal nævne de oplysninger, der taler for den tiltaltes uskyld eller for en mild dom.
Anklagerens rolle
Forsvarer
En forsvarsadvokat er en advokat, der repræsenterer den tiltalte under straffesagen. Forsvarsadvokaten skal sikre, at tiltalte får en retfærdig retssag og dom.
Forsvarerens rolle
Tiltalte
Tiltalte er den eller de personer, der er anklaget for forbrydelsen. Den tiltalte bliver afhørt af både anklager og forsvarer. Dommeren kan eventuelt også stille uddybende spørgsmål. Den tiltalte har ikke pligt til at udtale sig, hvis han/hun ikke vil, og han/hun har ikke pligt til at tale sandt. Den eller de tiltalte har ret til at få beskikket en forsvarsadvokat, hvis anklagemyndigheden påstår frihedsstraf.
Hvis man er tiltalt i en straffesag, har man ret til at være repræsenteret af en forsvarer, som blandt andet kan rådgive i forbindelse med afhøringer og sagens behandling i retten.
Som tiltalt i en straffesag har man pligt til at møde i retten. Retten tager stilling til, om man er skyldig eller uskyldig i en lovovertrædelse.
Dommeren er retsformand og styrer sagens gang. I de fleste tilfælde vil der også være domsmænd med til at afgøre sagen. Domsmænd er ganske almindelige mennesker, der sammen med dommeren er med til at bestemme om den tiltalte er skyldig og også hvad straffen skal være.
Anklageren repræsenterer staten (anklagemyndigheden) i straffesagen. Anklageren er den drivende kraft i sagen. Det er anklagerens opgave at føre sagen mod den tiltalte og bevise at den tiltalte er skyldig. Anklageren er ikke advokat for offeret (forurettende) i sagen.
Efter afhøringer og anden bevisførelse i sagen vil anklageren og forsvareren afslutte sagen med en opsummering af sagen og et forslag til dommerne om, hvordan sagen bør afgøres. Det kalder man deres afsluttende bemærkninger eller proceduren. Under proceduren vil anklageren og forsvareren typisk først tale om skyldspørgsmålet, det vil sige, hvad der taler for og imod, at den tiltalte er skyldig. De vil også komme med forslag til hvad straffen skal være, og om der skal betales erstatning.
Når proceduren er afsluttet, får tiltalte mulighed for at udtale sig.
Derefter forlader dommerne retslokalet for at votere. Dommerne overvejer under voteringen, om den tiltalte er skyldig, og hvilken straf han eller hun i givet fald skal have.
Vidne
Et vidne kan være en, som har set en forbrydelse, eller som på en anden måde kan udtale sig om noget, der kan være vigtigt for sagen. Den person, der har været udsat for forbrydelsen, er også vidne i sagen. Et vidne har pligt til at møde op i retten, hvis han eller hun indkaldes. Vidnet taler under strafansvar – det vil sige, at han eller hun kan straffes med fængselsstraf for at lyve i retten.
Som vidne bliver man typisk afhørt af politiet. Selvom et vidne har afgivet forklaring til politiet, kan vidnet senere blive indkaldt i retten for at fortælle om det, som vidnet har oplevet. Hverken dommer, forsvarer eller anklager har været til stede, da vidnet afgav forklaring til politiet, og det er vigtigt, at retten hører vidnets forklaring direkte i stedet for at læse den i politiets rapporter.
Et vidne kan være en, som har set, hørt eller oplevet noget, der kan have værdi for politiets efterforskning. Hvis sagen skal afgøres i retten, skal man måske også vidne der.
Den forurettede, der har været udsat for forbrydelsen, er også vidne i sagen.
Alle kan blive indkaldt som vidne, og hvis man bliver indkaldt, har man pligt til at møde op. Det gælder både i civile sager, straffesager samt ved retsmøder i byretternes afdelinger for fogedret, skifteret eller andre afdelinger.
Har man været offer for en strafbar handling, kan man også blive indkaldt som vidne.
Som vidne bliver man typisk først afhørt af politiet i forbindelse med hændelsen. Selvom man allerede har afgivet forklaring til politiet, kan man senere blive indkaldt i retten for at fortælle om hændelsen igen.
Hvert år bidrager mange tusinde helt almindelige danskere med afgørende viden til opklaring af forbrydelser. Som vidne har man en værdifuld rolle i vores retssamfund og hjælper med til at sikre ret og retfærdighed i Danmark.
Lægdommer
Lægdommere er almindelige mennesker, der fungerer som meddommere i retten. Man melder sig frivilligt til opgaven, men hvis der ikke er nok, der har meldt sig til kommunens grundliste, trækkes der tilfældigt flere fra folkeregistret.
Lægdommere har samme opgave i sagen som de juridisk uddannede dommere. De er med til at afgøre, om den tiltalte er skyldig og hvilken straf, der i så fald skal gives.
Der findes to slags lægdommere: domsmænd og nævninge.
Der er domsmænd med i en sag, hvis anklageren kræver fængsel i over 30 dage eller frakendelse af visse rettigheder, og den tiltalte nægter sig skyldig.
I byretten er der en dommer og to domsmænd med.
I landsretten er der tre dommere og tre domsmænd.
Nævninge deltager i sager, hvor anklageren kræver seks års fængsel eller mere. I byretten er der i så fald tre dommere og 6 nævninge.
Lægdommeres rolle
Domsmand
(en form for lægdommer)
Lægdommere kan fungere både som domsmænd og nævninge. Når en lægdommer fungerer som domsmand, deltager vedkommende i straffesager, hvor den tiltalte nægter sig skyldig, og anklageren påstår fængselsstraf på mellem 30 dage og 6 år.
I byretten sidder to domsmænd sammen med den juridiske dommer, mens der i landsretten sidder tre domsmænd og tre juridiske dommere.
Dommere og domsmænd træffer sammen afgørelse om skyldsspørgsmål og straf.
Nævning
(en form for lægdommer)
Når en lægdommer fungerer som nævning, deltager nævningen i straffesager, hvor anklageren som udgangspunkt kræver over 6 års fængsel.
I byretten sidder seks nævninge sammen med tre juridiske dommere under en sag, mens der i landsretten sidder ni nævninge sammen med tre juridiske dommere.
Dommere og nævninge træffer sammen afgørelse om skyldsspørgsmål og straf.
Bistandsadvokat
I nogle sager vil der være en bistandsadvokat, som er advokat for forurettede i sagen. Ofre for forbrydelser af særlig grov karakter kan få tilbudt en bistandsadvokat. Denne person varetager offerets interesser under hele straffesagen og hjælper med f.eks. at opgøre et erstatningskrav.
Tolk
Enhver der er anklaget for en forbrydelse, har ifølge den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) ret til tolkebistand, hvis vedkommende ikke forstår eller taler det brugte sprog i retten. Det er essentielt at alle involverede i en straffesag, kan forstå retshandlingen og selv har mulighed for at deltage.
Den civile sag
I en civil sag er aktørerne nogle lidt andre end i straffesager. Du kan læse mere om dem på næste side.
Aktører i
en civilsag
Aktører i
en civilsag
Sagsøger
Den person, der vælger at lægge sag an. Det er sagsøger, der som oftest bærer bevisbyrden, som er de forhold der beviser sagen mod sagsøgte.
Sagsøgte
Den person, der er blevet lagt sag an imod. Den sagsøgte skal argumentere for, at sagsøgers påstand er forkert, og at vedkommende for eksempel ikke skylder penge.
Advokat
Du kan både som sagsøger og sagsøgte vælge at lade en advokat føre din sag i retten.
Dommer
Dommeren leder retssagen. Det er dommeren, der skal vurdere beviserne i sagen og afgøre, om sagsøger skal have helt eller delvist medhold i sin påstand.
I visse sager kan også deltage sagkyndige dommere, for eksempel boligdommere, børnesagkyndige eller andre sagkyndige, som vurderer og dømmer i sagen sammen med dommeren.
Tolk
Enhver der er anklaget for en forbrydelse, har ifølge den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) ret til tolkebistand, hvis vedkommende ikke forstår eller taler det brugte sprog i retten. Det er essentielt at alle involverede i en straffesag, kan forstå retshandlingen og selv har mulighed for at deltage.
Vidne
Sagsøger og sagsøgte har mulighed for at bruge vidner i sagen, der kan forklare eller give oplysninger af betydning for sagens afgørelse.
Syn- og skønsmand
En syn- og skønsmand er en fagperson, som kan inddrages i sagen, hvis der er behov for en neutral vurdering af faglige spørgsmål. Hvis en boligejer og en murer for eksempel er uenige om kvaliteten af den mur, mureren har bygget, kan en byggerådgiver udefra inddrages som syns- og skønsmand i sagen. Han/hun skal udarbejde en rapport i sagen, og skal så komme med sin vurdering af murens kvalitet.