Typer af straf
Der findes forskellige former for straf i Danmark.
Ubetinget og betinget straf
En dom, der pålægger en frihedsstraf, kan være betinget eller ubetinget. En ubetinget straf skal altid afsones i fængslet medmindre Kriminalforsorgen giver tilladelse til afsoning med fodlænke.
Der findes åbne og lukkede fængsler, hvor de indsatte har forskellige grader af frihed og muligheder.
En betinget straf udløses kun, hvis den dømte begår ny kriminalitet inden for en fastsat prøveperiode eller ikke overholder øvrige betingelser fastsat af retten, f.eks. samfundstjeneste, behandling mod misbrug osv.
Livstid
Fængsel på livstid betragtes som landets strengeste straf og er som udgangspunkt en dom til fængsel resten af livet.
I gennemsnit bliver livstidsdømte dog løsladt efter 16-17 års fængsel. Livstidsdømte kan tidligst blive prøveløsladt, når de har afsonet 12 år.
Fodlænke
Fodlænkeordningen er en alternativ måde at afsone en fængselsstraf på højst 6 måneder, hvis Kriminalforsorgen tillader det. I stedet for at være indsat i et fængsel, skal man opholde sig derhjemme og på sit arbejde/uddannelsessted.
Samfundstjeneste
Samfundstjeneste er et alternativ til fængselsstraf. Når man idømmes samfundstjeneste, skal man i sin fritid udføre ulønnet arbejde for en offentlig institution af en varighed fra 30 til 300 timer.
Bøde
Bøde er den mest almindelige straf. I bødesager gælder det, at gerningsmanden kan erklære sig skyldig og betale bøden, uden at sagen skal forelægges for en dommer.
Tilsyn
At være underlagt tilsyn betyder, at man med faste mellemrum skal mødes med en ansat i Kriminalforsorgen. Formålet med tilsynet er at kontrollere, at den dømte ikke begår ny kriminalitet, og at den dømte overholder vilkår, f.eks. om at være stoffri. Desuden er tilsynet et tilbud om hjælp og rådgivning til den dømte.
Forvaring
Forvaring er en tidsubestemt foranstaltning, der kan anvendes ved alvorlig kriminalitet, hvis den dømte anses for at være særligt farlig, og det skønnes nødvendigt for at forebygge fare for ny, alvorlig kriminalitet. Formålet er at beskytte samfundet. Man afsoner sin straf i et særligt sikret fængsel, typisk Anstalten ved Herstedvester
Rettighedsfrakendelse
Som udgangspunkt mister man ikke rettigheder, hvis man bliver dømt. Retten kan dog tage stilling til forskellige typer af rettighedsfrakendelse, f.eks. om tiltalte skal udvises af Danmark (miste rettigheden til at opholde sig i Danmark), eller have frakendt retten til at køre bil. Erhvervsdrivende, der begår noget strafbart med tilknytning til virksomheden, kan få frataget sine rettigheder til at udføre dette arbejde i en periode. Rettighedsfrakendelse sker ofte ved økonomisk kriminalitet, hvor man f.eks. kan frakendes retten til at være direktør eller leder af et selskab eller virksomhed. Man kan f.eks. også miste rettigheden til at være dørmand, taxachauffør og læge.
Man kan miste rettighederne i en tidsbegrænset periode eller for evigt.
Behandling
Hvis man er utilregnelig pga. sindssygdom på gerningstidspunktet, kan man ikke idømmes straf. Baggrunden er, at i Danmark straffer man ikke en handling, som den psykisk syge ikke har forstået følgerne af. Man kan i stedet få en behandlingsdom. Der findes forskellige former for behandlingsdomme.
Man kan blive dømt til at være indlagt på en psykiatrisk afdeling og først udskrives, når enten retten eller overlægen vurderer, at man er velbehandlet. Man kan også blive idømt en ambulant behandlingsdom, hvor man bor hjemme, men skal møde op til psykiatrisk behandling og tilsyn af Kriminalforsorgen.