TEMA 3

Retsinstanserne og
sagernes forløb
gennem systemet

I dette tema kommer eleverne igennem de forskellige retsinstanser.

Eleverne skal forstå de forskellige retsinstanser og sagers forløb igennem systemet. Der vil være særligt fokus på civilsager og straffesager. Med opgaverne skal eleverne kunne kortlægge en sags forløb igennem systemet og være i stand til at diskutere og perspektivere til andre retssystemer i verden.

1. Opgaver ift. forståelse af retsinstanserne

1.1 Gruppearbejde – Umbrella-sagen

Individuel forberedelse samt gruppearbejde. Kortlæg Umbrella-sagen igennem de tre retsinstanser.

Eleverne forbereder sig individuelt ved at læse nedenstående om dommene i Umbrella-sagen samt en kronik vedrørende sagen.

Læs dommene fra henholdsvis byretten, landsretten og Højesteret og kortlæg sagen på vej gennem de tre retsinstanser.
Link til dommene i Umbrella-sagen

Læs desuden følgende kronik om Umbrella-sagen

Eleverne deles i mindre grupper. Lad dem diskutere/tage stilling til nedenstående spørgsmål:

Spørgsmål til eleverne

  1. Hændelsen – er der tale om deling af børneporno?
  2. Anke – hvorfor ankes sagen fra byretten til landsretten og fra landsretten til Højesteret?
  3. Hvad gør Procesbevillingsnævnet?
  4. Dommen – er dommen rimelig i de forskellige instanser?
  5. Hvordan er dommen forskellig fra byret og landsret ift. Højesteret?
  6. Hvad er det, der gør, at sagen bliver ført til Højesteret?

Opsamling i plenum.

Tema 3, opgave 11 – Download til eleverne

1.2 Gruppeopgave – Højesteret. Diskussion af Højesterets fortolkning af lovene.

Lad eleverne læse nedenstående artikel om Højesteret og principielle sager:

Hvad er en sag for Højesteret?

Lad eleverne svare på og reflektere over følgende spørgsmål:

Spørgsmål til eleverne

  1. Hvad vil det sige, at Højesteret dømmer i principielle sager?
  2. Er det ok, at man fortolker lovene i Højesteret – burde de ikke være perfekte fra starten?

Opsamling i plenum.

Tema 3, opgave 12 – Download til eleverne

2. Øvelse i at forholde sig til kendte sager ud fra ny viden.

2.1 Test din viden – en konkret sag

Øvelsen handler om, at eleverne skal forholde sig til kendte sager ud fra den viden, de har fået gennem materialet og genkende nogle af de begreber, de har lært. Opgaven handler også om at kunne forholde sig kritisk til gengivelse i medierne.

Lad eleverne gå sammen to og to.

Fremgangsmåde til eleverne

Find en sag i medierne og gør rede for sagens forløb:

  • Hvad skete der før retssagen?
  • Hvad var forløbet ved domstolene?
  • Hvad blev dommen?
  • Blev der anket?
  • Hvilke ting og begreber, som I har lært, var ellers i spil?
    (grundlovsforhør, navneforbud, procesbevillingsnævn osv.)
  • Tegn en figur over sagens vej gennem systemet.

Sæt eleverne sammen i grupper af fire, således at to forskellige sager er repræsenteret i gruppen. Lad dem fremlægge deres sag for hinanden og lad dem diskutere forløbet, dommen og mediernes gengivelse af sagen, herunder om der er ting, som de undrer sig over i forløbet, eller som gjorde sagen ekstra kendt.

Eleverne kan evt. tage fat i en af følgende kendte sager:

Tema 3, opgave 21 – Download til eleverne

3. Forskellige sagstyper, straf og retfærdighed

3.1 Sammenlign sagstyper – Baneløbersagen og Brønderslevsagen.

Eleverne skal sammenligne sagerne og diskutere straf og retfærdighed.

Baneløbersagen kort
I 2007 løb en dansk mand ind på banen i slutningen af en fodboldlandskamp i Parken med kurs mod dommeren. Manden nåede ikke dommeren, men Danmark blev dømt til at tabe kampen, DBU fik en bøde på cirka 280.000 kr. af UEFA, og Danmark måtte ikke spille de næste to landskampe i Parken. Baneløberen blev sigtet for forsøg på vold og ulovlig indtrængen. Københavns Byret idømte manden 30 dages betinget fængsel og 40 timers samfundstjeneste. Anklagemyndigheden ankede sagen til landsretten, der satte straffen op til 20 dages ubetinget fængsel. Derudover sagsøgte DBU baneløberen, fordi de skulle betale en bøde til UEFA, og fordi de ville tabe indtægter ved, at de næste landskampe skulle spilles på et mindre stadion i Aarhus og ikke i Parken. Sagen kom for Københavns Byret den 21. oktober 2009. Københavns Byret afgjorde, at manden skulle betale en erstatning på 900.000 kr. til DBU som erstatning for tabte indtægter, men sagen blev anket til Østre Landsret, som fandt sagsøgte erstatningspligtig og hævede beløbet til godt 1,8 millioner kr. (DBU og sagsøgte indgik senere et forlig).

Brønderslevsagen kort
Brønderslevsagen var en sag om mishandling af ti børn i en familie fra Serritslev i Nordjylland, hvor den ældste datter flygtede og angav familien. Begge forældre nægtede sig skyldige, men blev i byretten dømt skyldige i vanrøgt og grov vold og for farens vedkommende også̊ voldtægt og en række andre seksuelle krænkelser. Byretten fastsatte straffen til forvaring for faren og 4 års fængsel for moren. Landsretten ændrede senere farens straf til 11 års fængsel. Den ældste datter fik 150.000 kroner i godtgørelse, mens de resterende børn tilsammen fik 310.000 kr.

Lad eleverne læse følgende materiale som forberedelse:

Dom afsagt af Østre Landsret
Baneløbersagen

‘Ekstrakt af dom fra Brønderslevsagen’
Brønderslevsagen

‘Frank Hvam revser dom’ fra BT
Link til artikel om baneløberen i BT

Lad eleverne løse nedenstående opgaver i grupper af cirka fire elever (alle elever tager noter):

Opgaver/diskussionspunkter omkring Baneløbersagen til eleverne

  1. Karakteriser, hvilke typer af sager de to sager mod baneløberen er.
  2. Diskuter dommens udfald og straffens niveau.

(Stikord: Der er både en straffesag og en civilsag med baneløberen. Straffesagen ender med fængsel, og den civile sag ender med erstatning. Ikke en bøde, men en erstatning for de penge, DBU i teorien ville have tjent, hvis baneløberen ikke havde forstyrret kampen)

Opgaver/diskussionspunkter omkring Brønderslevsagen til eleverne

  1. Karakteriser, hvilken type eller typer sag(er) dette er
  2. Diskuter straffen og godtgørelsen i sagen

(Stikord: Brønderslevsagen er en straffesag mod forældrene. Men sideløbende med straffesagen behandler man civilt krav om erstatning eller godtgørelse, der blev behandlet under straffesag – som en slags vedhæftning.)

Lad eleverne fremlægge for hinanden, når opgaverne er løst/sagerne er diskuteret i grupperne. Fremgangsmåden kan være, at to elever fra en gruppe går sammen med to elever fra en anden osv.

Afslutningsvis diskuteres og sammenlignes de to sager i plenum med udgangspunkt i følgende spørgsmål:

  1. Kan man sammenligne de to sagers domme og straffe? – Hvorfor, hvorfor ikke?
  2. Flere steder i medierne blev de to pengebeløb sammenlignet. Kan man det? Hvorfor eller hvorfor ikke?

Tema 3, opgave 31 – Download til eleverne