Kriminalitet og straf
Formålet med at straffe kan både være præventivt, for at sikre retsfølelsen samt for at beskytte forskellige interesser.
TEMA 5
I dette tema kommer eleverne igennem kriminalitet, strafferammer og straf.
Eleverne skal undersøge holdninger til straf, og hvorfor vi straffer. Desuden skal de diskutere etiske overvejelser ved at forholde sig til eksisterende sager.
1. Straf
1.1 Diskussion – dødsstraf.
Fakta om dødsstraf i Danmark:
- Dødsstraf indtil 1950, i forbindelse med militærlov helt frem til 1978
- Sidste dødsstraf i fredstid var i 1892 og i krigstid 1950
Eksempler på danske livstidsdomme over 16 år:
- Palle Sørensen, politimorder, 33 år
- Claus Berggren, slog to piger ihjel, 25 år (døde i fængslet)
- Kendte livstidsfanger: Amagermanden, Peter Lundin, Vincent Smith (Tusindårsskoven) og Peter Madsen (ubådssagen)
Lad eleverne læse følgende artikel som forberedelse:
Straf i Skandinavien vs. andre steder i verden
I flere stater i USA og andre steder i verden havde en person som Anders Behring Breivik fra Norge, der slog 77 mennesker ihjel, sandsynligvis fået dødsstraf. I Norge er den strengeste straf forvaring, og i Danmark er den strengeste straf forvaring eller livstidsstraf, hvor man som udgangspunkt skal fængsles resten af sit liv, men dog ifølge statistikkerne gennemsnitligt kommer ud efter 16 år.
Lad eleverne gå sammen to og to eller i grupper og lad dem diskutere/tage stilling til nedenstående spørgsmål:
Spørgsmål til eleverne
- Hvad er argumenterne for og imod dødsstraf?
- Hvorfor er en tidsubestemt straf (fx livstid) strengere end en tidsbestemt straf?
- Er det rimeligt, at man kan varetægtsfængsle folk, når det endnu ikke er bevist, at de er skyldige?
- Kan man gøre sig til herre over andres liv?
- Kan man nogensinde være sikker nok til at give nogen dødsstraf?
- Hvem hjælper det at straffe hårdere?
- Diskuter de gennemsnitligt 16 år – for lidt eller for meget?
Opsamling i plenum.
1.2 Diskuter – dømmer domstolene for mildt?
Lad eleverne læse sammenfatningen i rapporten: Danskernes retsfølelse og retsfornuft – et forspil af Flemming Balvig (s. 3-19)
Link til rapporten
Individuel opgave til eleverne:
- Hvad viser rapporten om danskernes syn på strafudmåling i forskellige sager?
(Undersøgelser fra 2010 viser, at 59 procent synes, der skal straffes hårdere. Men stillet over for samme sager viser det sig, at danskerne i næsten alle sager, på nær pædofili og voldtægt, vil dømme mildere)
Opsamling i plenum, hvor følgende refleksionsspørgsmål kan tages op:
- Hvad er jeres holdning til strafudmåling i Danmark?
- Prøv at sætte spørgsmålet i perspektiv: Hvad nu, hvis det var jer eller jeres familie, der havde gjort noget ulovligt – indbrud, vold? Hvilken straf fortjente I eller jeres familiemedlemmer?
- Fortjener alle ikke en chance til?
Lad herefter eleverne læse følgende kronik:
Opsamling i plenum. Har læsning af kronikken ændret elevernes holdninger til straf og strafudmåling?
2. Etik og Straf
2.1 Klasseopgave – Walk the line
Dette er en klasseøvelse, der giver anledning til at tænke over etiske spørgsmål i en sag, og hvorfor det kan være svært at bedømme og afgøre en sag. Samtidig viser den, at der er stor forskel på, hvordan man vurderer en straf. Rund sagen af med at fortælle resultatet.
’Dom fra sag om spirituskørsel’
Sagen kort: En mand kører bil og er beruset. Han har samlet en pige op på vejen for at give hende et lift. Hun sætter sig på passagersædet. Bilen skrider ud i høj fart i et sving og rammer nogle parkerede biler med passagersiden først. Pigen får voldsomme kvæstelser i hovedet og dør kort efter. Det regner ikke og udsigtsforholdene er fine. Politiets undersøgelser viste senere, at manden der var fører af bilen var beruset og havde en promille på 1.61 i blodet (grænsen er 0.5 promille). Han kørte mindst 110 km/t, hvor man må køre 70.
Han endte i retten. Nu er spørgsmålet: I hvilket omfang skal han dømmes?
Opgaven
Træk en linje i midten af klasselokalet. Eleverne stiller sig en og en på hver side af linjen, afhængig af om man er enig eller uenig i det udsagn, læreren kommer med. Hvis man ikke forstår det eller har en anden mening, kan man stille sig på selve linjen. Når alle har stillet sig et sted, bruger I nogle minutter i klassen på at snakke om, hvorfor eleverne står, hvor de står.
Udsagn:
- Det er ikke hans skyld – pigen valgte selv at køre med.
- Spirituskørsel er ikke så̊ galt. Bor man på landet er en kort køretur ok. Der er ingen trafik.
- Fartgrænserne i Danmark er lave – man burde have lov til at køre hurtigere på vejene.
- Man burde ikke kunne blive sigtet for manddrab, bare fordi man kører galt, og der uheldigvis er en, der dør. Det var ikke meningen, det var en ulykke.
- Manden behøver ikke en forsvarer – vi ved jo, han har gjort det.
Herefter deles linjen ind i seks områder svarende til straffene nedenfor. Hvilken straf tror eleverne han får? Stil dig på det område, du tror er rigtigt.
- Bøde (udelukkende)
- Betinget fængsel (hvor man f.eks. udfører samfundstjeneste i stedet)
- Fængsel i 6 måneder
- Fængsel i 1,5 år
- Fængsel i 3 år
- Fængsel i 6 år
Del eleverne op i grupper. Alt efter, hvor mange der står på hver af de seks strafudmålinger, fordeles eleverne, så der er repræsenteret en eller flere fra hvert standpunkt. Lad eleverne diskutere i gruppen, hvorfor de stillede sig, hvor de gjorde. Hvilke ting spiller ind i bedømmelsen af hans straf? Lad en fra gruppen notere argumenterne for de forskellige strafudmålinger, der kommer frem i diskussionen. Lad en repræsentant fra gruppen fortælle resten af klassen, hvilke argumenter der kom frem i deres gruppe.
Lad herefter eleverne orientere sig i straffelovens kapitel 25, § 241 (findes på danskelove.dk) omkring skærpende omstændigheder i forbindelse med uagtsomt manddrab. Rykker det ved, hvad eleverne tror strafudmålingen blev i sagen?
Dette er en rigtig sag, og manden fik 18 måneders (1,5 års) ubetinget fængsel og en bøde på 20.000 kr. Strafferammen for uagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel er 8 år.
Lad eventuelt eleverne give bud på, hvad forskellen er på uagtsomt manddrab og forsætligt drab er. Forsætligt drab har en strafferamme fra 5 års fængsel og indtil livstid.